Adaptive Cruise Control med Queue Assist


Adaptive Cruise Control hjælper dig med at opretholde din valgte afstand til forankørende køretøjer ved alle hastigheder op til 200 km/t og gør køreoplevelsen endnu mere afslappet. I langsomtkørende bytrafik tilpasser Adaptive Cruise Control stop-and-go-funktionen* med køreprogrammet ECO automatisk din hastighed til køretøjet foran, samtidig med at funktionen hjælper med til at spare brændstof ved at holde et jævnere forløb med mindre behov for pludselige accelerationsstigninger. Når du sætter bilen i gang, skal du blot trykke på en knap eller træde på gaspedalen for at "følge" den forankørende automatisk i den ønskede afstand. Når du kører hurtigere end 30 km/t, skal du blot indstille den ønskede hastighed og den mindste tidsmæssige afstand til den forankørende. Når radarsensoren registrerer en langsommere bil foran dig, tilpasses hastigheden automatisk til denne bil. Og når der ikke er nogen foran, forsætter bilen med den valgte hastighed. Hvis Adaptive Cruise Control er deaktiveret, og et forankørende køretøj kommer for tæt på, aktiverer afstandsalarmen en advarselslampe nederst på forruden for at hjælpe dig med at holde en passende afstand. Når du vil, kan du også vælge konventionel fartpilot ved at trykke på knappen for Adaptive Cruise Control i et par sekunder.

*Queue Assist og stop-and-go-funktionen fungerer fra 0 til 30 km/t og kræver Geartronic™ automatgear.

Omfatter også Collision Warning med Full Auto Brake og Pedestrian/Cyclist Detection.