Collision Warning med Full Auto Brake og Pedestrian/Cyclist Detection


Din Volvo kan advare dig og automatisk gribe ind i tilfælde af overhængende fare for kollision med et køretøj, en fodgænger eller en cyklist foran dig. Vores kollisionsforebyggende teknologi, som er aktiv ved hastigheder over 4 km/t, advarer dig akustisk og visuelt, hvis du kommer for tæt på en forankørende, eller hvis der er fodgængere eller cyklister på vejen. Hvis du ikke reagerer, og faren for en kollision er overhængende, aktiveres den automatiske opbremsning for at hjælpe dig med at undgå eller dæmpe virkningerne af en kollision. En radarsensor bag kølergrillen med en rækkevidde på 150 meter overvåger konstant afstanden til køretøjet foran dig, og et digitalkamera bag forruden afgør, hvilke genstande der er foran dig. I dagslys kan systemet desuden registrere stående eller gående fodgængere eller cyklister, der bevæger sig i samme retning. Hvis en fodgænger eller cyklist uventet svinger ud foran din bil, eller hvis et køretøj pludselig bremser (eller holder stille), og Collision Warning-systemet registrerer, at der er sandsynlig risiko for et sammenstød, bliver du advaret om, at du skal reagere, via et rødt advarselsblink i forruden og en advarselstone. Desuden understøtter denne teknologi en af føreren påbegyndt bremsning ved at for-lade bremserne for at minimere bremselængden. Hvis du ikke reagerer på advarslen og en kollision er umiddelbart forestående, bremser bilen straks med fuld bremsekraft.