Elektronisk stabilitetskontrol


Elektronisk stabilitetskontrol giver dig endnu mere kontrol over bilen og er med til at optimere trækkraften og minimere risikoen for udskridning ved alle hastigheder og under alle forhold. Ved at modvirke understyring og overstyring er systemet også med til at give sikrere og sjovere drejeegenskaber. ESC-funktionen registrerer en potentiel udskridning og griber ind for at forhindre den ved at reducere motoreffekten og/eller bremse de relevante hjul. Den registrerer også karrosserirulningsbevægelser for at reducere risikoen for at miste trækkraft ved akutte manøvrer og i skarpe sving. Og når du bremser på overflader med en anden type friktion på den ene side af bilen, aktiverer bilen automatisk en svag kontrastyring for at hjælpe dig med at opretholde stabiliteten. Vores Corner Traction Control med variabel momentfordeling giver en mere dynamisk køreoplevelse og sørger for større trækkraft under kørsel i sving ved høj hastighed, mindre understyring og en kraftigere acceleration. Systemet fungerer ved at bremse det indvendige trækkende hjul, hvis det begynder at miste grebet i en kurve, samtidig med at det udvendige hjul får tilført mere trækkraft. Understeer Control Logic er en anden innovativ teknologi, der yderligere er med til at minimere understyringstendenser for at give mere stabil og dynamisk kørsel i sving. Og hvis du er i humør til at overtage mere af kontrollen under dynamisk kørsel, skal du vælge køreprogrammet Sport for at undgå reduktionsfunktionen for motoreffekt og tillade styret baghjulsslip.