Tyverialarm


Alarmen er med til at beskytte din Volvo, når den er parkeret, og virker afskrækkende på ubudne gæster. Den reagerer også på bevægelse inde i bilen, indbrud gennem en rude, og hvis nogen forsøger at stjæle bilhjulene eller trække bilen væk. Den aktiveres automatisk, når du låser bilen og er tilsluttet på døre, motorhjelm og bagklap. En niveausensor afskrækker tyve fra at hæve bilen med donkraft for at stjæle hjulene eller trække den væk, og låsefunktionen gør det umuligt for en tyv at åbne dørene indefra, når bilen er låst udefra. Bevægelsessensor, niveauføler og blokeret låsestilling kan slås fra, så personer eller kæledyr kan efterlades inde i den parkerede og aflåste bil.