Med Volvo On Call-appen oprettes der forbindelse mellem din Volvo og din smartphone, så du kan betjene visse funktioner på afstand. Du kan forvarme bilen, se dens status og position, sende navigationsdestinationer, låse og oplåse dørene og meget mere. Før du kører af sted, kan du opvarme kabinen på afstand ved at starte parkeringsvarmeren via din smartphone. Med Volvo On Call kan du også synkronisere mødedestinationer fra din personlige kalender med navigationssystemet for at få vejvisning. Du kan nemt holde styr på forretningsrejser og gemme dem som kørselsrapporter.
Uanset om bilen er punkteret, der sker havari, eller bilen er involveret i et uheld, skal du blot trykke på en knap for at få hjælp. Hvis en airbag eller sikkerhedsselens selestrammere aktiveres, bliver Volvo On Call-servicecenteret automatisk informeret. Volvo On Call kan også advare dig om indbrudsforsøg og give mulighed for at spore din bil via satellit.
Som en bonus får du med Volvo On Call en stabil internetforbindelse via bilens tagantenne, og din Volvo forvandles til et Wi-Fi-hotspot for alle i bilen.
Volvo On Call-appen fås til din smartphone, iPad og wearables som Apple Watch, Android Wear og Microsoft Band 2 med stemmestyring. Den kan også bruges på en Windows 10-baseret pc eller tablet og er kompatibel med Flic-knapper.